Grøn smiley til arbejdsmiljøet i WITRAZ
WITRAZ har fået tommelfingeren op for vores arbejdsmiljø. Det er arbejdstilsynet, der har været på besøg og tildelt en grøn smiley, hvilket betyder, at ”virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, og er dermed signal til omverdenen om, at I har orden på jeres arbejdsplads,” som det hedder.
”Vi er glade for vurderingen. Det er jo nemmere at sige, at vi arbejder med mennesket i centrum, når vi har orden i egne rækker,” fortæller administrationschef Anette Zilmer Theisen.