Værdier
Visionær arkitektur
Vi elsker den gode form men skaber ikke ikoner for formens skyld. Vi arbejder derimod med rum og arkitektur for at påvirke den måde mennesker bor, arbejder, omgås og lever på. Vi forsøger at skabe de bedste rammer for det moderne liv og stræber efter, at vores arkitektoniske løsninger gør verden til et bedre sted at leve. Arkitektur er i den forstand ikke målet, det er midlet.
Vores løsninger kræver, at vi er på forkant med de seneste tendenser, og vi rejser gerne ud i verden for at blive inspireret af vores kolleger. Vores mål er selv at være med til at sætte en dagsorden gennem visionære arkitektoniske løsninger. Vi bruger det bedste fra traditionen og fornyer den samtidig.
Fagligt fundamentVores arbejde hviler på et solidt fundament af viden og erfaring. Vi arbejder tværfagligt og kombinerer ekspertise på områder som projektering, byggeteknik, kvalitetssikring og miljøforhold.
Bygherres interesse er vores interesse, og vi håndterer planlægning, tid, økonomi og dokumentation med største omhu og professionalisme. Den tekniske løsning går hånd i hånd med den arkitektoniske, og vi sætter en ære i altid at levere den højeste faglige standard.
Respekt for menneskerVi sætter mennesket i centrum i vores arkitektur og arbejder for at skabe løsninger til mennesker omkring os. Vi inddrager brugerne i processen og får derved indsigt i deres liv og udsyn mod omverdenen. Det sikrer, at vores arkitektur er relevant og vedkommende og handler om brugernes liv frem for om at rejse monumenter.
Vi er en empatisk veldreven organisation, hvor der er plads til hele mennesker. Vi behandler alle folk ordentligt og skaber et godt arbejdsmiljø. Vi giver plads til, at ledelse og medarbejdere har et liv uden for arbejdet. Vi tror på, at det er med til at skabe et mere motiverende og kreativt arbejdsmiljø.
Holdningsdrevet kommunikation
Vi tror på, at vi kun finder nye svar ved hele tiden at stille nye spørgsmål. Derfor forsøger vi gennem vores kommunikation at skabe dialog og debat. Vi ønsker at være dagsordensættende både i vores arkitektur og i vores kommunikation og bruger gerne utraditionelle metoder til at få folk i tale.
Vi holder os orienterede inden for vores fag og bredt i samfundet. Den indsigt kommunikerer vi til omverden for at udfordre vanetænkning og finde nye løsninger. Vi er opmærksomme på, at nye løsninger ofte møder barrierer, både hos brugere, bygherrer og beslutningstagere. Vellykket kommunikation er derfor afgørende for en vellykket løsning.