Farum Kaserne rækkehuse
Fokus: Moderne familieboliger, nybyggeri, rækkehuse
Bygherre: NCC Bolig
Sted: Farum kaserne, Fairway Village
År: 2011-
Areal: 7.037 m2
Projektstade: Under udførelse
Samarbejdspartnere: SB Entreprise, Oluf Jørgensen
Medarbejdere: Per Zwinge, Hans Bang Munkholt, Iben Borbye Pedersen
Lækre familieboliger tæt på byen og naturen.
På den tidligere Farum Kaserne opføres 54 rækkehuse i to plan fordelt på fem boligtyper. I stueplan har rækkehusene entre, køkken, opholdsstue og badeværelse. På 1. sal ligger badeværelse, værelser og altan.
Facaderne er pudsede med farvede felter omkring vinduerne, som er i træ/aluminium. De flade tag er beklædt med tagpap. Indvendigt er der trægulve, filt på væggene og malede betonlofter. Badeværelserne har klinkegulv med gulvvarme, og der er mulighed for at tilvælge badekar.
Rækkehusene er fordelt på syv blokke. Hver bolig har en delvist lukket have og gård med skur. I bebyggelsen etableres der grønne opholdsarealer, legeplads og stisystem.
Projektet opføres i totalentreprise af SB Entreprise. Vi har som arkitekter og landskabsarkitekter færdigprojekteret byggeriet.