flynder1
flynder2
flynder3
flynder4
flynder5
flynder4
flynder5
flynder6
Flyndersøhus

Fokus: Sommerhus, landskab, træbyggeri, præfabrikerede elementer
Bygherre: Lene og Kaj Blegvad
Sted: Rørvig
År: 2008-2009
Areal: 200 m2
Anlægssum: 3,5 mio. kr.
Projektstade: Udført
Medarbejdere: Tina Saaby og Sidsel Blegvad

Den 3.000 m2 store grund ligger i Nordsjælland ved Korshage og Rørvig. Husets placering på grunden er bestemt af fire faktorer: 1. Vinden som hovedsageligt kommer fra vest og nord. 2. Udsigten som er fantastisk mod vest. 3. Solen som vandrer. 4. Grundens højtliggende terræn.

Vi har taget udgangspunkt i disse fire forhold og skabt et hus med mulighed for en oplevelsesrig hverdag. Huset har tre terrasser, som indbyder til forskellig brug. Hver terrasse ligger i direkte forlængelse af funktionerne inde i huset. Huset og terrasserne indfanger udsigten og solen, skærmer for vinden og inddrager grundens eksisterende træer på forskellig vis. Fra husets centrale rum spredes dagslyset og skaber dermed en variation og stemning i huset, der afspejler døgnets rytme.

Huset er fordelt med et hovedhus på 140 m2 og et anneks på 60 m2. Hovedhuset indeholder køkken, spisestue, arbejdsrum, bryggers, soveværelse, bad og toilet. Annekset består af to værelser og et toilet med bad samt hobbyværksted. Der er fuld kælder under annekset til værksted, garage og depot.

Huset er udført i sortmalet træ med vinduesrammer i eg. Taget er i sort tagpap.