Villa ved fjord
Fokus: Sommerhus og landskab
Bygherre: Gladys Lion Geok
Sted: Roskilde Fjord
År: 1999 - 2000
Areal: 110 m2
Anlægssum: 1.5 mio
Projektstade: Udført
Medarbejdere: Christian Tranberg og Pia Wiberg
Boligen er opbygget af et mønster af parallelle vægge, som forskyder sig i længderetningen i forhold til hinanden. Derved opnås en rumlighed på tværs mellem køkken/ophold og bade/soverum. Huset er opbygget som et let træhus omkring en tung kerne af sten. Kernen indeholder alle installationer samt skabe og pejs. Huset er beklædt med tuja, og indvendigt er gulvet belagt med bambusparket, natursten i bad og toilet samt hvide vægge og lofter. Taget er beklædt med tagpap. Udendørs er skabt en delvis lukket solgård med adgang fra bad og køkken. Solgården afsluttes af en overdækning med plads til bilen. Mod syd afsluttes med en hævet terrasse, som forbinder ophold med soverum.