Gymnastiksal i Rødovre
Fokus: Idræt, kropskultur, facadeprint, fiberbeton
Bygherre: Rødovre Kommune, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre
Sted: Rødovre Skole
År: 2007-2009
Areal: 700 m2
Anlægssum: 13,1 mio. kr.
Projektstade: Udført
Samarbejdspartnere: Damgaard Rådgivende Ingeniører, ASON
Medarbejdere: Pia Wiberg, Anders Chr. Andersen, Ask Hvas, Birgit Mouritzen, Allan Brinch
En ny gymnastiksal ved Rødovre Skole giver skolens børn plads til fysisk udfoldelse. Gymnastiksalen er forbundet til skolens eksisterende sal med et grønt hængsel, en efeubeklædt mellembygning, der også fungerer som indgang.
Hallen indgår i et forfinet samspil med skolens eksisterende bygninger. Samtidig tilføjer den nyt til omgivelserne i kraft af karakterfulde arkitektoniske elementer: facadeprintet, glasbåndet, cirklerne og farverne. En kubistisk formet facade af fiberbeton gør bygningen homogen og let identificerbar. Printet, der illuderer træernes grene, og et sammenhængende glasbånd skaber forbindelse mellem bygning og landskab. De runde åbninger i facaden spiller sammen med cirkelslag i indgangspartiets asfaltbelægning og cirkelmotiver indenfor, hvor lamper og ovenlys også er placeret i et tilfældigt system.
I disponeringen af salen har vi tænkt i enkle, fleksible og funktionelle løsninger, der sikrer optimering, stor slidstyrke, alsidig anvendelse og lav miljøbelastning.