Ørestad skole og bibliotek
Fokus: Bæredygtighed i fremtidens skoleliv, fremtidens bibliotek, byliv
Bygherre: Københavns Kommune
Sted: Ørestad
År: 2009
Areal: 17.000 kvm
Projektstade: Konkurrenceforslag
Samarbejdspartnere: Moe & Brødsgaard og et advisory board
Medarbejdere: Per Zwinge, Lars Poulsen, Sidsel Blegvad, Trine Relster
WITRAZ arkitekter + landskab med Moe & Brødsgaard samt et stærkt advisory board deltog i en indbudt arkitektkonkurrence om en ny folkeskole og bibliotek i Ørestad med forslaget 'Småt er godt'.
’Småt er godt’ bygger på bæredygtighed og ni hertil udviklede designprioriteter. Designprioriteterne fungerer som en nøgle til at nytænke fremtidens skoleliv. Prioriteterne er således afgørende for, hvordan bygningen bliver designet, hvordan den kommer til at virke og fungere i dagligdagen og hvilken stemning, der bliver i de forskellige områder på skolen. Derudover vil de ni designprioriteter fungere som et fælles redskab til at vurdere justeringer af projektet undervejs i forløbet.