Fremtidens Universitet
Fokus: Skitserende programanalyse
Bygherre: Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger
År: 2003
Projektstade: Konkurrence
Medarbejdere: Pia Wiberg, Christian Tranberg og David Bülow
Den skitserende programanalyse var en proces, hvor fem indbudte tegnestuer gennem analyser, skitser, diagrammer mv. diskuterede problemstillinger med henblik på at skabe et ’idekatalog’. Idekataloget kan bruges som redskab for brugere, projekterende m.fl. under tilrettelæggelsen af nyt universitetsbyggeri.
Arbejdet med forskningsdelen forløb efter en slags ”scroll-bar-princip', hvor karakteren af rummene afhang af vægtningen af en række parametre, så som rumstørrelser, privathed, synlighed, fleksibilitet, programmeret kontra uprogrammeret rum, lyd- og lysforhold o.m.a. Med øje for forskningsmiljøernes mangfoldighed kunne en lang række programmatiske og rumligt differentierede forhold belyses og diskuteres.