Politiskolen

Bygherre: Rigspolitichefen
Sted: Brøndbyøster
År: 2002-2005
Areal: 4.000 m2
Anlægssum: 40 mio. kr.
Samarbejdspartnere: JJW, Frederiksen & Knudsen og landskabsarkitekt Steen Bisgaard Jensen
Medarbejdere: Pia Wiberg, Per Zwinge, Turid Nolsøe Mohr og Mark Kjellman
Præmiering: 1. præmie i indbudt konkurrence. Brøndby Kommunes bygningspræmie

En utraditionel sammenknytning af funktionerne, der styrker de studerendes evne til at omstille sig. Det er overskriften for en tilbygning til Politiskolen i Brøndbyøster. Den nye politiskole er præmieret af Brøndby Kommune for sin gode arkitektur.

Den 4.000 m2 store bygning er i to etager, og de fire længer former et kvadrat. Længerne indrammer en glasoverdækket træningssal, hvorfra lys og bevægelse strømmer ud i tilstødende grupperum og gangarealer. Fra grupperummene er der direkte kig ind til udfoldelserne i træningssalen. Det skaber forbindelse mellem teori og praksis og fremmer et stimulerende læringsmiljø, der ruster politiaspiranterne til en hverdag med uforudsigelighed, dynamik og hurtige skift. Den centralt placerede træningssal er resultatet af en kontant arealoptimering, der sammen med naturlig ventilation af grupperummene øger bygningens bæredygtighed.

Tilbygningen knyttes til det eksisterende bygningsanlæg, der er tegnet af Kay Fisker, indadtil via et gangforløb og udadtil via en grønning.