RUC bygn 29

Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Sted: Roskilde Universitetscenter
År: 2003-
Areal: 7500 m2
Anlægssum: ca. 127 mio. kr. (forventet)
Samarbejdspartnere: Ingeniørfirmaerne Wissenberg og Spangenberg & Madsen
Medarbejdere: Pia Wiberg, Søren Nielsen, Claus Norup
Præmiering: 1. præmie i indbudt konkurrence

En ny bygning skal huse institut for psykologi, filosofi og videnskabsteori samt fælles auditorium og holdlokaler Bygningen er disponeret som et langstrakt rumligt forløb, der består af to hovedsektioner.

I den ene hovedsektion er instituttet placeret. I den anden ligger fælles auditorier og holdlokaler. De er placeret i indgangsniveau og har tæt forbindelse til hovedindgang og parkering. Ved at koncentrere de fælles funktioner i et intenst bygningsmæssigt tyngepunkt og adskille dem fra instituttets øvrige funktioner styrkes fleksibiliteten. Faciliteterne bliver nemlig ikke blot ramme om dynamisk undervisning og dagligdagens studieliv, de bliver også velegnede til afholdelse af kongresser, seminarer og festivitas.  

Der anvendes robuste og naturnære materialer med rig stoflighed, lang holdbarhed, lave vedligeholdelseskrav, godt indeklima og miljømæssig omtanke.