RUC bygn 47 og 48

Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Sted: Roskilde Universitetscenter
År: 2003-
Areal: 6500 m2
Anlægssum: 110 mio. kr. (forventet)
Projektstade: Projektforslag afleveret, afventer økonomisk tilsagn
Samarbejdspartnere: Wissenberg A/S og Spangenberg & Madsen
Medarbejdere: Pia Wiberg, Søren Nielsen, Claus Norup, Michael Thomsen og Lars Andersen
Præmiering: 1. præmie i indbudt konkurrence

RUC’s nye bygning, der rummer kommunikationsuddannelsen og humanistisk basisuddannelse, er disponeret som et sløjfeformet bygningsanlæg, der danner et indre gårdrum, nye pladser og byrum i campus samt en afgrænsning mod det åbne landskab. Indadtil understreges sløjfen af en karakteristisk belægning, der løber gennem sløjfens kryds.

Åbne grupperum, multianvendelige lokaler og udsigt sikrer et moderne og aktivt læringsmiljø med dynamik, fleksibilitet og udsyn til verden. Humanistisk basisuddannelse er placeret i sløjfens løkke med det grønne gårdrum som center. Et glasoverdækket atrium i sløjfens ene ben udgør centrum i kommunikationsuddannelsen. En foyer i sløjfens kryds binder de to institutter sammen og bidrager derved til fællesskab og vidensdeling på tværs.

Bygningen tilpasser sig smukt omkringliggende bygninger og landskab. Områdets gennemgående rektangulære geometri respekteres, og i auditoriet skråner gulvet, så det følger terrænets fald.