Syddansk Universitet Odense bygning 38-2

Fokus: Undervisningsbyggeri, læringsmiljøer, lavenergi, indpasning af nyt i eksisterende
Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen, Bredgade 43, 1260 København K, og Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M
Sted: Syddansk Universitet, Odense
År: 2008-2011
Areal: 2.000 m2
Anlægssum: 30 mio. kr.
Samarbejdspartnere: Damgaard Rådgivende Ingeniører
Medarbejdere: Per Zwinge, Flemming Buchwald, Kenneth Bo Nielsen, Jannik Løngren Karlsen

Den nye bygning på Syddansk Universitet i Odense repræsenterer best practice inden for dansk universitetsbyggeri. Det var ambitionen for dette projekt at skabe et energirigtigt hus, der passer sig vellykket ind i campus og danner en god ramme for et nyt læringsmiljø.

2. etape på bygning 38 er den seneste bygning på Syddansk Universitet Odenses campus. Vi har udvidet en eksisterende bygning med syv store fleksible holdlokaler, et multifunktionelt undervisningsrum i flere niveauer samt et fælles atrium i to etager. Atriet binder bygningen visuelt og strukturelt sammen og kan danne rum for såvel store fælles arrangementer som plads for mindre grupperum i tæt tilknytning til undervisningsfaciliteterne.

Den nye bygning skaber optimale rammer for fleksibelt brug og giver nye muligheder for læring, udvikling og samarbejde. Bygningen er i lavenergiklasse 2.