Legeplads i Julius Bloms Gade

Fokus: Aktive friarealer, boldbur, sport, landskab, leg, beboerinddragelse, projektering, byggeledelse og tilsyn
Bygherre: Lejerbo
Sted: Julius Bloms Gade på Nørrebro
År: 2008
Anlægssum: 1 mio. kr.
Samarbejdspartnere: Algren & Bruun Landskabsarkitekter
Medarbejdere: Tina Saaby, Line Eriksen og Lars Poulsen

Hjørnegrunden mellem Holtegade og Julius Bloms Gade på Nørrebro fungerer som fællesareal for de tilstødende boligkarrerer. I mange år har arealet henligget som øde legeplads for ukrudt uden drift eller oprydning.

Vi har bearbejdet arealet, så det nu fremstår som et udadvendt sports- og legeområde for børn og unge. Et markant boldbur, hvor hegnet som et selvstændigt element smyger sig om spillearealet i stigende højde, fungerer ikke blot som arne- og mødested for det uformelle idrætsliv, men også som flot vartegn for hele bebyggelsen. Belysning sikrer, at boldburet fremstår som en transparent lysende ramme om natten.

Beskyttet bag boldburet har vi etableret et lege- og opholdsareal og opført nye affaldskure. Beboerne har været aktive gennem hele processen, og i et projekt, hvor økonomien har været begrænset, har beboerne ligeledes været med til at prioritere, så økonomien kunne hænge sammen.