Albertslund Syd rækkehuse
Fokus: Bygherrerådgivning, renovering, områdeløft, programmering
Bygherre: AB og VA ved BO-VEST
Sted: Albertslund Syd
År: 2011-
Projektstade: Under udarbejdelse
Samarbejdspartnere: Wissenberg
Medarbejdere: Per Zwinge, Jesper Møller, Line Eriksen
WITRAZ er sammen med Wissenberg bygherrerådgiver i forbindelse med renovering af 550 rækkehuse i Albertslund Syd.
I dag bor der cirka 5.700 mennesker i Albertslund Syd i 2.187 lejemål, fordelt på 1.000 gårdhavehuse, 550 rækkehuse og 650 lejligheder i etageejendomme. Renoveringen af rækkehusene sker i forbindelse med anden fase af en plan for fornyelse og renovering af hele området Albertslund Syd. Løftet af hele området sker i henhold til en masterplan for området fra 2004, der angiver de overordnede mål for renoveringen.
WITRAZ og Wissenberg har udarbejdet et program for renoveringen af rækkehusene, hvor der er lagt vægt på at udvikle området både fysisk og socialt, så det igen bliver et attraktivt boligområde. Endelig skal området løftes, så det fremstår tidssvarende, hvor den oprindelige arkitektoniske kvalitet bevares, og således at kvaliteten af boligerne højnes. Samtidig er det vigtigt, at rækkehusene fremstår som moderne boliger, der kan konkurrere med de øvrige boliger i kommunen og på vestegnen.
WITRAZ og Wissenberg skal gennem hele renoveringsprocessen rådgive BO-VEST og dermed sikre, at rækkehusene løftes i henhold til visionerne fra masterplanen for hele Albertslund Syd.