Bygherrerådgivning Urbanplanen
Bygherre: Boligforeningen 3B, Kronprinsessegade 14, 1306 København K
Sted: Amager, København S
År: 2004-2010
Anlægssum: Ca. 350 mio. kr.
Samarbejdspartnere: Københavns Kommune, rådgivere, eksperter, kunstnere, lokale foreninger m.fl.
Medarbejdere: Per Zwinge, Line Eriksen, Trine Relster
Urbanplanen på Amager er et byområde med almene boliger, et stort parkanlæg, erhvervslejemål og institutioner.
På projektet har vi varetaget bygherrerådgivning, hvor vi var proceskonsulent og forandringsagent, har udarbejdet program for opgaven og udviklet udbudsmaterialet til en partneringproces. Vi har koordineret en række initiativer og udviklet konkrete opgaver.
Visionen var at fremkalde Urbanplanens kvaliteter som et aktiv for København som en levende og attraktiv bydel for de mange beboere, brugerne af parken, erhvervslivet og andre besøgende. Det er sket på basis af en åben og visionær dialog med de mange parter.
Helhedsplanen omfatter desuden renovering af de mange bygninger i de fem almene boligorganisationer, renovering af friarealer, udvikling af Remiseparken, etablering af et gennemgående fælles stisystem, pladsdannelser, udvikling af to butikscentre, etablering af en sikker skolevej, opførelse af et aktivitetshus, ombygning af små utidssvarende boliger og en række udviklingsprojekter med tagboliger, kunstprojekter og nye erhvervsmuligheder.