Fremtidens bæredygtige genbrugsstation - analyse

Fokus: Analyse, registrering og vidensindsamling, bæredygtighed, miljøbevidsthed, brugervenlighed.
Bygherre: Vestforbrænding
År: 2009-2010
Medarbejdere: Per Zwinge, Tina Saaby, Suna Madsen

Et idekatalog til kommuner der skal etablere eller reetablere genbrugsstation. Det er resultatet af vores proces med indsamling og registrering af muligheder og løsninger til fremtidens bæredygtige genbrugsstation.

Ideen bag og konceptet for fremtidens bæredygtige genbrugsstation er udviklet parallelt med tankerne om Høje Tåstrup Miljøpark og Vestforbrændings vision om at skabe og drive bæredygtige løsninger for deres genbrugsstationer med maksimal værdiudnyttelse af affaldsressourcerne til gavn for borgere og virksomheder.
                                           
Konceptet og idekataloget er blevet til på baggrund af en grundig dataindsamling via besøg på genbrugsstationer, interviews og workshops med en række eksperter inden for affaldshåndtering og brugervenlighed.
                                         
Analysearbejdet er mundet ud i et designkoncept, der lægger stor vægt på brugervenlighed, brug af genbrugsmaterialer og energirigtige løsninger. Designkonceptet kan tilpasses lokale forhold, så genbrugsstationen kan fremstå som et lokalt vartegn i den enkelte kommune.