Hækkevold og Helleborg

Fokus: Renovering, boligsammenlægning, tilgængelighed og energioptimering
Bygherre: Samvirkende Boligselskaber SAB og fsb bolig v. KAB bygge- og boligadministration, Vester Voldgade 17, 1552 København V
Sted: SAB Helleborg 9-15 og fsb Hækkevold 9-15
År: 2007-
Areal: 1.688 m2
Projektstade: Under udførelse
Samarbejdspartnere: Wissenberg, Ole Jepsen A/S
Medarbejdere: Per Zwinge, Ole Willert, Hans Bang Munkholt

En ombygning til større, familievenlige boliger og bedre tilgængelighed giver større variation, lækrere boliger og bredere beboersammensætning.

To boligselskaber i Tingbjerg er gået sammen om at udføre sammenlægning af 36 boliger til 18 nye. Med projektet udføres samtidig en række væsentlige bygningsforbedringer.

Der etableres elevator i to af fire opgange fra kælder til 2.sal. Fra kælder etableres ny kældernedgang fra de fælles grønne arealer mod syd.  Stuelejligheder får adgangstrapper fra stuen til de sydvendte grønne arealer. Lejlighederne på 1. og 2.sal får altaner.

Renoveringen af boligerne omfatter blandt andet nye køkkener, badeværelser, gulve og etablering af ventilationsanlæg. Energirenoveringen omfatter blandt andet efterisolering af betongesims og udskiftning af vinduer og døre.