Højhuset i Tingbjerg
Fokus: Betonrenovering, boligudvidelse, altaninddækning, trappeanlæg, tilgængelighed
Bygherre: KAB, Vester Voldgade 17, 1552 København V
Sted: Højhuset, Tingbjerg
År: 2004-2009
Areal: Ca. 3.000 m2
Anlægssum: Ca 15 mio. kr.
Samarbejdspartnere: KAB/SAB
Medarbejdere: Per Zwinge, Flemming Buchwald, Trine Relster
Renoveringen af Højhuset i Tingbjerg er en del af en samlet helhedsplan, hvor vi i tæt samarbejde med beboere, bygherre og øvrige rådgivere har udviklet Tingbjerg til et bedre og mere attraktivt sted at bo.
Med renoveringen af Højhuset har vi opgraderet Tingbjergs vartegn til glæde for beboere, forbipasserende og brugere af den foranliggende plads.
Et nyt trappeanlæg med handicaplift, glasoverdækning og mulighed for ophold forbedrer tilgængeligheden og gør ankomsten lys og attraktiv. Det nye indgangsparti styrker også sammenhængen mellem plads og bygning. Renoveringen af bygningen forøger og opgraderer boligkvaliteten. En enorm nedlagt varmecentralsskorsten er blevet til beboelse. Skortensrør er fjernet, der er støbt etagedæk og skorstenens murede og lukkede facader erstattet med glas. På den måde bliver de tilstødende boliger gennemlyste og vokser med 12 m2. Som en del af betonrenoveringen er huset inddækket med åbne altaner med glas. Det sparer på varmen og øger brugsværdien, fordi beboerne nu kan bruge altanen fra tidligt forår til sent efterår.