Mølleåparken

Fokus: Renovering, efterisolering, cykelparkering, kældertrapper
Bygherre: Lejerbo
Sted: Mølleåparken, Brede
År: 2006-
Projektstade: Under udførelse
Medarbejdere: Per Zwinge, Claus Norup, Jesper Møller, Steffen Salbo

En nænsom renovering af tidstypisk byggeri med et markant arkitektonisk udtryk. Det er det, vi arbejder med, når vi renoverer Mølleåparken.

Helhedsplanen for renoveringen omfatter mange delelementer: renovering af udvendige betonkonstruktioner, efterisolering af gavle med opmuring af ny skalmur, maling af sternbrædder, efterisolering af brystningspartier under vinduer, udskiftning af nedløbsrør, udvidelse af cykelparkering og etablering af nyt storskraldsrum samt renovering af kældertrapper.

Altsammen tiltag, der hver især bidrager til at gøre et tidstypisk byggeri - med de kvaliteter, men også mangler, det nu indebærer - mere tidssvarende. Og frem for alt mere klimavenligt og attraktivt for moderne familier.