Rækkehusene - Brøndby Strand
Fokus: Energirenovering af facader, montagebyggeri, præfabrikerede elementer
Bygherre: Brøndby Boligselskab v. Lejerbo, BO-VEST, PAB, BAB/DAB
Sted: Brøndby Strand
År: 2006-
Areal: 1.560 m2
Anlægssum: 115 mio. kr.
Projektstade: Under udførelse
Medarbejdere: Per Zwinge, Jannik Karlsen, Lars Poulsen, Sidsel Blegvad
Rækkehuse opført i 1970’erne bliver smukkere, tidssvarende og energibesparende. Renoveringen er en del af fase tre i en omfattende helhedsplan, og i projektet trækker vi på vores store engagement i de to foregående faser. Det giver et sammenhængende løft med stor beboerinvolvering.
Renoveringen indebærer isolering af både syd- og nordfacaderne og sker bl.a. for at reducere kulde og træk i boligerne – og mindske energiforbruget. Selvom vinduesarealerne øges, bliver varmetabet langt mindre end tidligere. De nye facader beklædes med hhv. zink, glas og bølgeplader og giver rækkehusene et nyt og indbydende udtryk mod Esplanaden. Det løfter hele bebyggelsen.
Da byggeriet oprindeligt er opført som montagebyggeri benytter vi lette, præfabrikerede facadeelementer. De samles i modulstørrelser i en produktionshal og løftes på plads med kran. Ud over facaderenoveringen udskifter vi hegnene mod Esplanaden med mere tidssvarende og lyddæmpende hegn. og vi etablerer nye skure på nordsiden. Terrasserne mod syd bliver renoveret og overdækket.